JBoss

I 1999 blev JBoss projektet startet primært på grund af en stærk interesse for Java middleware teknologi. Projektets formål var at udvikle en open source Java applikationsserver. I 2001 blev firmaet JBoss Group stiftet. JBoss Group levede af at sælge JBoss support og konsulentydelser til projekter baseret på JBoss.

Fra at være en standard Java applikationsserver har JBoss med tiden udviklet sig til en omfattende stærk Java enterprise teknologistak, som i dag markedsføres under JBoss Enterprise Middleware Suite (JEMS) brandet, og som af analyseinstituttet Gartner er placeret i deres ‘Magic Quadrant’ sammen med kommercielle produkter som IBM Websphere og BEA Weblogic.

I april 2006 blev JBoss købt af Red Hat, som er en af verdens største leverandører af Linux systemer og open source teknologi. Dermed kan Red Hat levere komplette løsninger baseret på RedHat Enterprise Linux som operativsystem, JBoss teknologi som middleware samt professionel uddannelse, service samt support. JBoss platformen er stadig open source, og udviklingen er drevet af Red Hat selv, men med open source samfundet som bidrager. Kunderne har selv friheden til at vælge; man kan enten bruge open source udgaven af JBoss platformen uden mulighed for support, eller købe en supporteret JBoss platform fra Red Hat.

I modsætning til JBoss’ kommercielle modstykker fra IBM, BEA og Oracle er JBoss platformen ikke en stor monolitisk platform, men derimod meget modulær og konfigurerbar. Man inkluderer kun de elementer, der er nødvendige for at opfylde de krav, et givent projekt stiller til platformen.

Hos Lenio har vi stor erfaring med JBoss platformen, en erfaring, der har været så god, at vi har dedikeret os til platformen. Vi er i dag partner med Red Hat og har nogle af Danmarks højest certificerede JBoss konsulenter. Ved platformsvalg i forbindelse med nye Java projekter falder valget helt naturligt på JBoss - med mindre kunden har et andet ønske, naturligvis.

Lenio’s opgaver inden for JBoss spænder vidt. Vi har kundebaserede udviklingsprojekter, som typisk er af længerevarende karakter. Til disse opgaver anvendes primært følgende elementer fra JBoss platformen:
  • Standard JBoss applikationsserver som f.eks. Messaging, EJB, Web services
  • JBoss SEAM til udvikling af web applikationer
  • JBoss ESB til system integration

Desuden løser vi specialistopgaver for vores kunder. Disse opgaver er af kortere varighed, og de løses typisk inden for en uge og kan være meget forskellige:

  • Decideret problemløsning på kunders eksisterende løsninger
  • Review / validering af JBoss-baserede løsningers arkitektur og design
  • Rådgivning i forbindelse med arkitektur, design og teknologivalg
  • Sikre eksisterende løsningers skalérbarhed og tilgængelighed ved at opbygge et cluster