Drupal

Drupal (IPA-udtalelse: [druː pʰʊɫ]) er et open source modulært content management system (CMS) skrevet i programmeringssproget PHP. Et CMS er en web-applikation, der styrer indholdet på et netsted på en måde, så brugeren kan redigere det uden indgående kendskab til det programmeringssprog, systemet er skrevet i.

Drupal kan køre på mange forskellige software-platforme, blandt andet Linux, Unix og Windows, og det kræver en relationel database. I øjeblikket understøtter Drupal MySQL og PostgreSQL. Drupal kan også køre på en Oracle eller MSSQL-databaseserver, men det er ikke officielt understøttet.

Drupal er et modulært system. De grundlæggende moduler, “core” (kernen), indeholder den funktionalitet, der betragtes som essentiel for et Drupal-site. Derudover findes der et væld af moduler, der giver yderligere funktionalitet (se http://drupal.org/project/Modules)

Kernemodulerne indeholder følgende muligheder:

  • Oprettelse, redigering og kategorisering af indhold
  • Søgning
  • Kommentar-system
  • Forum
  • Afstemninger
  • Personlige brugerprofiler
  • Kontaktformularer
  • Temaer der ændrer hele sidens udseende - laves selv eller hentes på drupal.org
  • Menusystemer med flere niveauer
  • Oversættelse af indhold og af brugerfladen
  • RSS feeds
  • Saml RSS feeds fra andre sider
  • Registrering og administration af brugerkonti
  • Finmasket adgangsbegrænsningssystem - bestem hvilke brugergrupper der må hvad
  • Adgangsregler med mulighed for at nægte adgang til specifikke brugernavne, e-mail-adresser eller IP-adresser.
  • Statistik-modul
  • Cache og throttle for at forbedre ydelsen på meget besøgte sider
  • Input-filtrering og indholdstyper
  • Brugervenlige URLer der er nemme at huske (for eksempel "www.minside.dk/produkter" i stedet for "www.minside.dk/?q=node/3453")

Baggrund

Systemet er oprindeligt udviklet i 2000 på universitetet i Antwerpen af Dries Buytaert.

Drupal er en anglificering af det hollandske ord “druppel”, der betyder dråbe. Navnet kommer fra det nu hedengangne netsted Drop.org, der var det første netsted, der brugte den kode, der sidenhen er blevet til det Drupal, man kender i dag. Dries Buytaert ønskede oprindeligt at kalde siden for ìdorpî (hollandsk for landsby) for at understrege det sociale aspekt i softwaren. Han lavede imidlertid en slåfejl i forbindelse med bestillingen af domænet, men syntes faktisk, at drop var et bedre navn.

Fakta

Fra maj 2007 til april 2008 blev Drupal hentet mere en 1.4 mil. gange fra Drupal.org. Der er en stor vækst i udviklermiljøet omkring Drupal. Læs mere her

Drupal har vundet mange priser gennem tiden. Læs her

Der er skrevet mange bøger om Drupal. Se hvilke her

Der er en stor dansk brugergruppe. Læs mere her


Sites, der er lavet i Drupal

Her er en liste over alle danske Drupal-sites

Her er en liste over internationale Drupal-sites

Her er lidt statistik om Drupal